Dine omkostninger

 

 

Når du handler
Når du køber eller sælger investeringsbeviser i Nordea Invest, skal du betale handelsomkostninger. De præcise satser kan du få oplyst i din bank. Endvidere opkræver VP SECURITIES et gebyr for beholdningsændringer.

Den pris du handler til
Der er forskel på den kurs, du kan købe og sælge andele til. De kurser, du kan handle til, ligger tæt på andelens faktiske værdi, også kaldet den indre værdi. Kurserne, du handler til, bør ligge mellem emissionskursen og indløsningskursen.

Emissionskursen ligger typisk 1-2 pct. over den indre værdi. Forskellen dækker markedsføringsomkostninger og handelsomkostninger i forbindelse med, at afdelingen skal købe værdipapirer for de penge, der er kommet ind i afdelingen.

Er der flere, der vil sælge andele end købe, indløser Nordea Invest andelene til indløsningskursen. Indløsningskursen ligger typisk 0,1 - 0,5 pct. under den indre værdi. Forskellen skal dække omkostninger til salg af værdipapirer i afdelingen. Forskellen mellem den indre værdi og emissionskursen og indløsningskursen kaldes emissionstillægget og indløsningsfradraget.

Løbende omkostninger
Du skal ikke betale for at have dine Nordea Invest beviser opbevaret i depot.

Omkostningerne ved at drive foreningen fratrækkes løbende afdelingernes indre værdi. Omkostningerne dækker rådgivningsgebyrer, gebyrer til depotbanken, markedsføring, lønninger, husleje osv. I forbindelse med handel med værdipapirer betaler afdelingerne kurtage, disse kan ses i årsrapporterne.

Obligationsafdelinger handles typisk til nettopriser, dvs. at handelsomkostningerne er indregnet i kurserne, der handles til.