Investering handler om balance

Når du sammensætter din portefølje, skal du overveje fordelingen af aktiebaserede afdelinger og obligationsbaserede afdelinger. Sammensætningen af din portefølje vil som regel afhænge af, hvor store kursudvsing du kan acceptere, og hvornår du vil gøre brug af din opsparing. Ofte kan der være store udsving i kursen på aktier, mens kursen på obligationer typisk er mere stabil.
Som tommefingerregel kan man sige, at jo større kursudsving du kan acceptere, og jo længere din investeringshorisont er, desto større andel bør aktieafdelinger udgøre af dine samlede investeringer. Sammen med din rådgiver kan du vurdere, hvilke kombinationsmuligheder, der passer dig bedst.
Den almindelige økonomiske udvikling i samfundet kan få betydning for den kombination, du har valgt. Hvis aktiernes kurs falder mere end obligationernes, bør du, i samråd med din rådgiver, sælge obligationsafdelinger og købe aktieafdelinger for at holde balancen. Derfor anbefaler vi en årlig gennemgang og eventuel rebalancering af dine investeringer.
