Afkast fra årets start til 28.02.2010
Top tre aktieafdelinger
![]() |
Nordic Small Cap 7,8 pct.
Den positive udvikling fra 2009 fortsatte ind i 2010. En pæn del af stigningen i afdelingen kan tilskrives investeringerne i det svenske medicinalselskab Meda, hvor aktierne steg mere end 30 pct. efter et flot regnskab i februar og en generelt positiv stemning i sektoren. Investeringerne i teknologiselskaberne HIQ International og Bouvet var ligeledes med til at trække afkastet op.
|
![]() |
HealthCare 6,0 pct.
De globale aktiemarkeder var præget af usikkerhed i starten af 2010. Det fik investorerne til at søge mod health care-selskaberne, som traditionelt klarer sig bedst i perioder med usikkerhed. Investeringen i belgiske Galapagos klarede sig bedst med en stigning på 39 pct. efter et positivt regnskab. Investeringerne i Genzyme og Gilead var også med til at trække afkastet op. Genzyme overvandt problemer med infektion på en af selskabets fabrikker, mens Gilead steg efter et stærkt resultat for fjerde kvartal. |
Top tre obligationsafdelinger
![]() |
Lange obligationer Privat 2,9 pct.
Den enes død er den andens brød. Det gamle ordsprog gælder også for obligationsmarkederne, hvor gældsproblemerne i en række sydeuropæiske lande fik investorerne til at flytte deres midler til mere sikre lande i nord. Resultatet var faldende renter herhjemme og stigende obligationskurser. Den positive tendens herhjemme blev forstærket, da Nationalbanken sænkede sin rente fra 1,20 til 1,05 pct. Afdelingen nød bl.a. godt af en relativt stor investering i en obligation fra Kommunekredit, som steg 3,7 pct |
![]() |
Fonde 2,4 pct.
Afdelingen blev påvirket af nogle af de samme faktorer som Nordea Invest Lange obligationer Privat. Problemerne i Sydeuropa og Nationalbankens rentenedsættelse resulterede i et generelt rentefald, som fik presset kurserne på afdelingens obligationer op.
|
![]() |
Mellemlange obligationer Privat 2,2 pct.
Problemer i en række sydeuropæiske lande og Nationalbankens rentenedsættelser resulterede i et højt afkast i afdelingen i starten af 2010. Afkastet blev trukket op af investeringerne i obligationer fra Den Europæiske Investeringsbank, som steg 3,8 pct. Investeringsbanken finansierer projekter i de mindre udviklede dele af EU og er ejet af EU’s medlemslande i fællesskab. Den betragtes derfor som en mere sikker investering end landene hver især. |
|
|






