14.12.09 Ændring af emissionsomkostninger i Nordea Invest Latinamerika
Nordea Invest forhøjer emissionsomkostningerne for afdeling Latinamerika (DK0060095818). Baggrunden er, at den brasilianske regering den 24. november 2009 indførte en skat på nyudstedelse af brasilianske aktier, der handles i USA, på 1,5 pct.
Det betyder, at de nuværende emissionsomkostninger ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved køb af instrumenter i Nordea Invest Latinamerika, og at investorer, der køber sig ind i Nordea Invest Latinamerika, vil udvande formuen hos de eksisterende medlemmer. Derfor forhøjes satsen for emissionsomkostninger.
Konkret betyder ændringen, at den del af emissionsomkostningerne, der vedrører fra kurtage, spreads og alle øvrige handelsudgifter mv. i forbindelse med køb af instrumenter i ovenstående afdeling, forhøjes til 1,25 pct.
Eventuelle henvendelser vedrørende ændringen af emissionsomkostningerne kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.
Med venlig hilsen
Nordea Invest
Tom Holflod
Head of Business Development
