23.02.2009: Forslag om fusion af Globale aktier fokus og Formueforvaltning aktier

23.02.2009 Forslag om fusion af Investeringsforeningen Nordea Invest Special, afdeling Formueforvaltning aktier og Investeringsforeningen Nordea Invest Engros, afdeling Globale aktier fokus

Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nordea Invest Engros har den 20.02.2009 sammen med bestyrelsen for Investeringsforeningen Nordea Invest Special vedtaget en fusionsplan for Investeringsforeningen Nordea Invest Engros, afdeling Globale aktier fokus (SE-nr. 30168526) og Investeringsforeningen Nordea Invest Special, afdeling Formueforvaltning aktier (SE-nr. 21805149) i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 78, jf. aktieselskabslovens kapitel 15, med Investeringsforeningen Nordea Invest Special, afdeling Formueforvaltning aktier som fortsættende afdeling.

Fusionen er betinget af, at den vedtages på Investeringsforeningen Nordea Invest Engros’ generalforsamling, samt at den efterfølgende godkendes af Finanstilsynet.

Fusionsplan, fusionsredegørelse, de 3 seneste årsrapporter for de fusionerede afdelingerne samt vurderingsmændenes udtalelse og erklæring kan rekvireres hos Nordea Invest Fund Management A/S, Nyropsgade 17, st., 1602 København V.


København, den 20.02.2009.

Bestyrelsen