23.02.2009: Fusion af Nordea Invest Direct og Nordea Invest Lav Kuponrente

Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nordea Invest har besluttet at indstille til den kommende ordinære generalforsamling den 24. marts 2009, at afdelingerne Nordea Invest Direct (DK0010102474) og Nordea Invest Lav Kuponrente (DK0015192041) bliver fusioneret med Nordea Invest Direct som den fortsættende afdeling.                                                                      

Fusionen vil blive foreslået gennemført efter reglerne om skattefri fusion, og derfor vil den ikke have nogen skattemæssig konsekvens for medlemmerne i de to afdelinger.                                                                    

Fusionen foreslås for at skabe et mere ensartet og overskueligt udbud af obligationsafdelinger i Nordea Invest, idet begge afdelinger investerer i      
obligationer med mellemlang varighed.                                          

Bestyrelsen vil samtidig anmode generalforsamlingen om bemyndigelse til at afnotere Nordea Invest Lav Kuponrente.                                         

Fusionen vil yderligere være betinget af Finanstilsynets godkendelse.          

Fusionsplan, fusionsredegørelse, de tre seneste årsrapporter for de fusionerede afdelingerne samt vurderingsmændenes udtalelse og erklæring kan rekvireres hos Nordea Invest. Øvrige henvendelser vedrørende fusionen kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.                                                 

Med venlig hilsen
                                                               
Nordea Invest                                                                  

Tom Holflod                                                                    
Chef for Business Development