10.07.2009: Fusion af Lav Kuponrente

10.07.2009

Mandag den 6. juli er sidste handelsdag i Nordea Invest Lav Kuponrente. Derefter bliver afdelingen fusioneret ind i Nordea Invest Mellemlange obligationer Privat. Fusionen har i praksis ingen betydning for investorerne, da begge afdelinger investerer i obligationer med mellemlang varighed, og fusionen er skattefri. Da stykstørrelsen på de to afdelinger ikke er identisk, skal investorerne være opmærksomme på, at antallet af investeringsbeviser i deres depot vil ændre sig. Hvis der opstår et mindre overskydende beløb, bliver det indbetalt på investorernes konti.

Ombytningsforholdet er:
1 stk. Lav Kuponrente ombyttes til 0,9688 stk. Mellemlange obligationer Privat