18.11.09 Flere stjerner fra Morningstar til Nordea Invest

Nordea Invest har taget et skridt op ad i Morningstars månedlige rangliste over de danske investeringsforeninger. Det fremgår af den seneste opgørelse fra det uafhængige analysebureau Morningstar.
Nye femstjernede afdelinger
Nordea Invest ligger med en gennemsnitlig rating på 3,53 stjerner (mod 3,36 i september) på en samlet fjerdeplads.
Bag den seneste fremgang ligger, at yderligere tre af Nordea Invests afdelinger har opnået den højeste rating på 5 stjerner. Blandt dem er Nordea Invest Stabil Balanceret, der investerer i såvel aktier som obligationer.
Danmark næstbedst i Europa
Sammenlignes de danske afdelingers gennemsnitlige præstationer med resten af de europæiske lande, ligger Danmark i top kun overgået af Finland. Lige efter ligger Holland og Sverige og ikke så langt efter kommer Norge. Dermed leverer de nordiske lande generelt nogle af de bedste investeringsresultater.
Læs mere om Morningstar på www.morningstar.dk
