02.10.09 Anmeldelse af Den Hvide Tiger
Den Hvide Tiger er en både dyster og morsom fortælling om vækstmiraklet Indien.
Den vandt den prestigefyldte Bookerpris i 2008.
Indien er blandt meget andet kendt for sine mange iværksættere. I bogen Den hvide tiger får vi den både dystre og morsomme fortælling om, hvordan en af dem bliver til. Det er ikke kønt, men det er en anden historie om vækstmiraklet Indien, som det også er vigtigt at lytte til.
Den hvide tiger er titlen på sidste års vinder af bookerprisen, den engelsksprogede verdens mest prestigefulde bogpris. Bogen er skrevet af Time Magazines tidligere Asienkorrespondent, Aravind Adiga.
Bogens stemme og hovedperson er Den hvide tiger, Balram Halwai, der begynder sin karriere som tjener og afrydder i et tehus i Mørket, den fattige del af Indien. Drivkraften i bogen er Balrams stræben mod Lyset, det andet Indien, hvor de rige bor og lever. En stræben, der begynder med køretimer, efterfølges af en periode som chauffør for den korrupte rigmand Mr. Ashok og ender i Indiens Silicon Valley, Bangalore, hvor Balram etablerer en succesfuld limousineservice.
Bogen er fortalt med en humoristisk undertone, men er samtidig en fortælling om, hvordan de, der sidder på magt og rigdom i Indien, fastholder den med brutal kynisme. En kynisme, som Balram ender med at overgå i sin egen stræben efter at komme frem i verden.
Balram fortæller sin historie i syv breve til den kinesiske premierminister, Wen Jinbao, som står for at indlede et besøg i Indien. Formålet med besøget er at forstå, hvorfor der er så mange indiske iværksættere, og Balram bruger sin egen historie som eksempel.
Iværksætteren er selv ganske overbevist om, at der er nyttige lektier i hans fortælling, men for den udenforstående læser er det snarere et både chokerende og dybt fascinerende – og frem for alt anderledes – billede af Indiens økonomiske mirakel, vi bliver præsenteret for. Et land, hvor det meget store flertal lever under vilkår, som vi har vanskeligt ved at forstå, og hvor kastesystemet, til trods for dets officielle afskaffelse, lever i bedste velgående.
Det er et mørkt og dystopisk Indien, som Aravind Adiga maler frem, men det er et billede, som drager på samme måde, som det store og farverige subkontinent altid har fascineret Vesten.
