09.10.09 September flot måned for investorerne
IFRs afkaststatistik viser, at september har været en meget god måned for investorerne. Både aktie- og obligationsafdelingerne fik positive afkast. Investorerne i investeringsforeningerne fik en samlet kursgevinst på 17 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. blev udbetalt i udbytte.
Afkaststatistikken viser også, at mange aktieinvestorer indtil nu har fået meget høje afkast i 2009. Aktierne indtager alle topplaceringer i afkasttabellen med afkast på mere end 50 % til investorer i Latinamerika, Østeuropa og Emerging markets-kategorierne. De høje afkast skyldes formentlig en tro på, at en vending i økonomien er i sigte, hvorfor investorerne er blevet mere risikovillige. Afdelinger med investeringer i Emerging markets obligationer og virksomhedsobligationer er sammen med danske og nordiske aktieafdelinger også i toppen, med afkast på 30-40 % i 2009.
Afdelinger med investeringer i danske obligationer indtager de sidste pladser - sammen med japanske aktier. Men også her er der afkast i niveauet 5 % for de første ni måneder af 2009.
Se hvilke Nordea Invest afdelinger, der har det højeste afkast år til dato
