03.12.09 Dubai - en eventyrlig vision
Af Dan Larsen, journalist, M.Sc. MIA
Dubai er et eventyrland, hvor alverdens rige kan mødes for at aflevere deres overskud i et forbrugs- og forlystelsesorgie. Dubai er en forlystelsespark, hvor alle tiders seværdigheder skulle samles midt i ørkenen. Dubai er en gigantisk byggeplads, hvor alverdens vildeste fantasier om mægtige konstruktioner føres ud i livet. Men Dubai er også et forretningscenter.
Ørkenriget ved Den Persiske Golf sendte et iskoldt gys gennem alverdens finansmarkeder, da ledelsen af det statsejede Dubai World-udviklingsselskab under Eid-helligdagene meddelte, at de måtte udskyde betalingerne på en milliardgæld. Fatamorganaet af en finanskrise 2.0 isnede investorer verden over.
Er ballet ovre
Dubai er blevet verdenskendt på grund af sine fantasifulde byggerier startende med en enorm lufthavn, grænseløs toldfrihed og futuristiske hoteller. Boomet udviklede sig til at omfatte verdens højeste bygning, de vildeste nabolag formet som øriger og skove af skyskrabere.
Dubailand skulle være verdens største forlystelsespark, hvor Falconcity of Wonders ville omfatte kopier af historiens syv vidundere i form af nøjagtige kopier af bl.a. Eiffeltårnet, Taj Mahal og pyramiderne.
Tiltrækningen af dette eventyrlige overflødighedshorn har fået kendisser fra her og der samt mange olierige til at opkøbe fast ejendom. Finanskrisen lagde dog en alvorlig dæmper på priserne allerede for et år siden, og projekter som privatejede Falconcity til 1,5 mia. dollars blev indstillet allerede først i 2009. Også et Dubai Legoland var planlagt.
Dubai er mindre kendt for sine årelange investeringer i havne, olieledninger og frihandelszoner med god infrastruktur. Modellen kom fra Hongkong og Singapore. Indiske forretningsfolk fra Mumbai er storkunder i Dubai både til forbrug og produktion. Emiratet trives ved på alle måder at være mere frisindet end naboerne.
Aktiemarkedet i Dubai lukkede efter 10 pct.s fald den første dag, og det gik nedad igen anden dag. Over hele verden blev investorer voldsomt nervøse. Danske investorer menes i henhold til Dagbladet Børsen at have 2 mia. kr. investeret i ørkenlandet.
Sharia finansvæsen
En særlig vanskelighed ved det aktuelle problem er, at islamisk finansvæsen fungerer anderledes end vestligt, idet opkrævning af renter er forbudt i henhold til religiøse regler (Sharia). Långivere bliver en form for partner med låntager. Der er således ingen regler under Sharia for, hvem bliver betalt først og hvor meget ved misligholdelse af gældsforpligtelser.
Mængden af lån og obligationer underlagt Sharia er steget voldsomt, fordi långivere og investorer har søgt ud i emerging markets-landene på grund af finanskrisen. Omkring 10 pct. af Dubais gæld på 80 mia. dollars menes at være optaget efter disse regler, skriver New York Times.
På globalt plan er Shariagæld steget med 40 pct. i 2009 til over en billion dollars. Ikke-islamiske finansinstitutioner er med på bølgen af interesse for Mellemøstens bugnende statslige pengetanke. Verdensbanken udsteder papirer under Sharia, og det britiske finansministerium har netop givet tilladelse. Malaysia har været centrum for denne form for finansvæsen, men Dubai har tilkæmpet sig en større rolle.
Byggefirma i centrum
Centralt i krisen er Nakheel, der er ejendomsdatterselskab af Dubai World. Det øjeblikkelige problem er dette firmas tilbagebetaling den 14. december af en Sharia-obligation på 3,5 mia. dollars. Krisen voksede, da Dubais finansministerium meddelte, at godt nok er Dubai World statsejet, men det betyder ikke, at staten garanterer firmaets gældsforpligtelser.
Det særlige ved situationen er, at Dubai trods medlemskab af De Forenede Arabiske Emirater har sit eget retsvæsen adskilt fra de andre seks medlemmer. Emiratet har aldrig behandlet en konkurssag mod et statsforetagende. I øvrigt er retsvæsnet kontrolleret af den regerende familie, som skal give tilladelse til en konkurssag imod sig selv. Retspraksis i Dubai er ikke nedskrevet.
Højt spil i Dubai
Iagttagere mener, at storebror i De Forenede Arabiske Emirater, olierige Abu Dhabi, fører magtkamp imod den vilde og meget synlige lillebror uden egne olierigdomme. Abu Dhabi, som leder statsforbundet, har dog meddelt, at de garanterer for bankvæsnets stabilitet og har dermed fjernet usikkerheden om endnu en finanskrise stammende fra Mellemøsten. Ellers har naboen været meget stille.
Da krisen opstod, snakkede man om 59 mia. dollars i gæld, men nye meddelelser fra Dubai World forklarer, at det "kun" drejer sig om 26 mia. dollars i Nakheel (hvoraf 6 er islamiske obligationer). Datterselskaberne Infinity World, Istithmar samt Ports & Free Zone World er sunde, hedder det.
Målet for Dubai World er at få udskudt betalingerne på det meste af dets gæld måske op til 5-7 år, indtil investeringerne begynder at kaste af sig. Den britiske storbank HSBC er i henhold til Morgan Stanley den mest eksponerede i Dubai World med 16 mia. dollars, dernæst Standard Chartered med otte og Barclays med fire mia. Emiratets finansmyndigheder tilkendegiver utvetydigt, at investorerne må bære en del af byrderne.
Forhandlinger har i henhold til internationale kilder stået på i flere måneder og har blandt andet drejet sig om Sharia-gælden, og om banker skulle have betalinger før obligationsejere. Problemet om Nakheels obligation var løst, før krisen opstod. Dubai World havde sikret sig et lån i Abu Dhabi på fem mia. dollars, men valgte i stedet at spille højt og udfordre kreditorerne, som ikke kunne blive enige om at give sig.
