05.11.09 Finansforhold påvirker Argentinas kødkultur
Af Dan Larsen, journalist, M.Sc. MIA
Den gennemsnitlige argentiner spiser omkring 70 kilo kød om året, mere end nogen anden befolkning, men de står over for en truende kødmangel - og det er ikke fordi, landet har for lidt kvæg. Flere forskellige problemer synes at ramme den berømte parrillada grillmiddag.
Landbrug og kødeksport har traditionelt været et hovederhverv i Argentina. For landet er der således store økonomiske interesser på spil, og en stor del af Argentinas nationale stolthed er tæt forbundet med kvægopdræt.
En milliard pesos savnes
Der findes over 500 argentinske opfedningsstationer, som skal være med til at fastholde Argentina som et førende land inden for opdræt af kvæg. Nu mangler de imidlertid kontanter fra det offentlige, der har lovet dem 200 pesos (ca. 250 kr.) i kornsubsidier pr. hoved. Betalingerne stoppede 1. september 2008 på grund af en korruptionsskandale. I første uge af november skylder regeringen således stationerne over en milliard pesos.
Opfedningsstationerne var ellers udtryk for et markant skift i Argentinas landbrug. Mange landmænd har omlagt græsarealer til dyrkning af korn på grund af de høje internationale priser. Et fald i produktion af det verdensberømte græs-fodrede kødkvæg har som følge af statslige subsidier for at sikre lave kornpriser medført et i boom for opfedning.
Værste tørke i 100 år
For at gøre alt værre lider Argentina under den værste tørke i over 100 år. Græsningen på den berømte pampas er stærkt hæmmet. Men nu er det begyndt at regne i Paraguays og Brasiliens jungler. Landmænd støttet af soldater gik sidste uge i gang med at evakuere en million stykker kvæg, der græsser på lave øer i Paranaflodens delta.
Allerede nu græsser hundredetusinder af løsgående dyr i vand til klovene. Desperat forsøger nødhjælperne at afværge en katastrofe som i 2007, hvor 300.000 stykker kvæg druknede. At så mange dyr nu er i fare, skyldes ikke bare tørken, men også omlægningen af landbruget fra græsning til dyrkning af soja. Dyrene er tvunget til at græsse på marginale områder.
Situationen kan betyde, at befolkningen må reducere sit kødindtag med en tredjedel de kommende to år, mener Hugo Biolcati, leder af en landbrugsorganisation. Modsat forudser andre, at Argentina bliver nødt til at indføre eksportrestriktioner på kød. De mest pessimistiske iagttagere mener, at Argentina kan blive kødimportør om få år, hvilket vil være en national ydmygelse.
Internationale forhold
Argentinas andet problem er finansielt. I 2001 misligholdt landet gæld for 100 milliarder dollars. Fire år efter forsøgte landet at gennemføre en voldsom gældsanering. Ikke alle accepterer akkorden, og de dannede Parisklubben for sammen at vente på bedre tilbud på deres over 20 milliarder dollars.
Siden har landet været ude af stand til at låne penge på de internationale markeder. Nu vil præsident Christina Fernandez Kirchner og regeringen forsøge at få problemet ud af verden inden 2010.
Argentina kunne nyde godt af de høje priser for råvarer på verdensmarkedet, men uden en løsning med de internationale kapitalmarkeder kan landet ikke investere i produktion på hjemmemarkedet, udtalte Nicolas Eyzaguirre, chef for Valutafondens vestlige hemisfære sidst i oktober.
Valutafonden tilbyder at gennemgå Argentinas økonomi, men regeringen har i mere end tre år holdt fonden i arms længde. Eyzaguirre understregede, at uden en løsning med Parisklubben af utilfredse långivere og en gennemgang af økonomien melder långivere sig ikke. Denne situation findes ikke tilsvarende i andre emerging markets-lande i Sydamerika.