17.09.09 Elefanten og dragen bliver supermagter

Af Dan Larsen, journalist, M.Sc. MIA

"Efter at have ligget i dvale i flere hundrede år er Kina og Indien ved at genoptage deres historiske roller i den globale økonomi," hedder det i "Elefanten og Dragen". Hvad skal det nu betyde? Vi ved i forvejen, at det går relativt godt for de to asiatiske økonomier trods krisen, men der må være noget, som ikke kom med i skolens historieundervisning?

I år 1600 tegnede Indien og Kina sig tilsammen for over halvdelen af den økonomiske produktion i verden, og indtil slutningen af det 19. århundrede var de fortsat verdens to største økonomier. De forbløffende oplysninger tilskriver forfatteren Robyn Meredith den verdenskendt økonomihistoriker Angus Maddison. Verdenskrige og protektionisme isolerede landene, og i 2003 tegnede de sig for kun 20 pct. af den globale økonomi.

I 2006 udtalte Indiens premierminister, Manmohan Singh, at "begge lande er på vej til at genvinde deres retmæssige plads i verdensøkonomien." Og moderne statistikker viser en klar trend. I 2020 vil Kinas økonomi have overhalet selv USA's. I 2030 er Indien nummer tre. Så langt ud i fremtiden kan ingen alligevel se klart, men den aktuelle virkelighed står tydeligt i bogen.

Helt forskellige
Hvor Kina i 1978 åbnede for sin økonomi og indledte sit imponerende reformprogram, gemte Indien sig bag en socialistisk model, der forhindrede udenlandske investeringer og handel. Først 13 år senere kom Indien i gang, hvilket er en af årsagerne til de to landes forskellige udvikling. Trods krisen overrasker begge med en vækst, der i dag er mere end dobbelt så høj som Europas og USA's ... før krisen.

I "Elefanten og Dragen - Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentrer", kommer forfatteren på kun 300 sider igennem et væld af data, der forklarer forskellene på autoritære Kina og demokratiske Indien. Begge er på vej ud af fattigdom mod status som supermagter. Deres transformation vil forandre verden på en måde, ikke set siden USA trådte ind på den verdensøkonomiske arena, hedder det.

Ikke en fantast
Robyn Meredith er ikke en vidtløftig fantasiforfatter. Hun er en prisbelønnet journalist, som har arbejdet i årevis for New York Times og Forbes Magazine og bor i Hongkong. Baseret på et væld af interessante detaljer gennemanalyserer hun de seneste års udvikling og viser, hvordan Kina kunne blive verdens fabrik, og Indien dens bagkontor. Vores verden er ved at blive formet af dem, og vi må tilpasse os, skriver hun.

Det kan være svært at rumme størrelsen af den udvikling, der sker disse år. I løbet af bare 10 år er der fx opstået flere end 5.000 legetøjsfabrikker i Kinas Quangdong-provins. Landet eksporterer på en dag mere, end det solgte til udlandet i hele 1978. Kina har opbygget en suveræn infrastruktur, som gør hypervækst mulig. Indien er først nu ved at komme rigtigt i gang. Bogen er skrevet, før den aktuelle krise bed sig fast, og det er egentligt rart. Krisen kræver usædvanlige indgreb, der forstyrrer billedet af landenes overordnede retning.

Svært at forstå
At det overhovedet var politisk og økonomisk muligt at rejse Kina fra de ruiner, som maoismen efterlod, er forunderligt. At landet i dag lever under et autoritært statskapitalistisk styre, der kalder sig kommunistisk, er mærkværdigt. Men bogen forklarer systemet og dets vej mod vækst og industrialisering. At Indien efter et kollaps af statens finanser i 1991 begav sig ud i reformer, må aftvinge respekt, ikke mindst fordi landet lod sig inspirere af Kina, men gik sine egne veje. I bogen læser man om en række virksomheder, hvis beslutninger dengang og nu former landenes udvikling.

Indien og Kina har tilsammen groft sagt en tredjedel af verdens befolkning, og i løbet af ganske få år er over 200 millioner mennesker løftet ud af fattigdom. I den moderne verden producerer de to lande meget af det, som forbrugerne køber i de rige lande. Konkurrence på globalt plan er modellen, og landene med de lave lønninger vinder.

Made by America in China
Vestlige virksomheder, især amerikanske, ser Kina og efterhånden Indien som en drøm. Ved at etablere sig i Asien får de lavere omkostninger og et gigantisk og voksende hjemmemarked på størrelse med det amerikanske eller europæiske - trods fattigdommen i store dele af befolkningen. En betydelig del af den globale økonomi er flyttet til Kina, men den styres af de samme multinationale selskaber, som vi kender.

De informative statistikker dækker over brutale virkeligheder, som bogen udmærket afdækker. Jobs forsvinder i Europa og USA, mens miljøet lider, forureningen når groteske niveauer, og korruptionen blomstrer i de to lande. Samtidig udfordres energi- og råvareforsyningen globalt i et desperat kapløb om ressourcer. I Europa og USA deindustrialiserer vi som reaktion, men hvordan skal vi klare os? 

Elefanten og Dragen går langt i sin analyse af, hvordan specielt USA bør forholde sig til den nye globale verdensorden. Europa kan lære af eksemplet. Den omtalte hypervækst og udvikling er ikke kun rosenrød. Robyn Meredith åbner for diskussion om potentielle konflikter baseret på økonomisk magtkamp. Kina besidder i dag gigantiske valutareserver i dollars og finansierer USA gennem opkøb af amerikanske statsobligationer. Ingen siger, at tilliden til USA holder - endsige styret i Kina.