27.08.2009 Markederne i Japan parat til vælgeroprør
Af Dan Larsen, journalist, M.Sc., MIA
Analyser og meningsmålinger i Japan konkluderer i enighed, at de regerende Liberale Demokrater (LDP) står til en historisk afklapsning ved valget søndag. En flodbølge af stemmer ventes at tilflyde oppositionspartiet, Det Demokratiske Parti (DPJ). Finansminister Kaoru Yosano kalder det i et anfald af klarsyn for et "vælgeroprør".
Finansmarkederne har allerede taget højde for, hvordan det japanske valg den 30. august formentlig ender. Aktiemarkederne er rede til et systemskifte mod venstre. Onsdag nåede kurserne deres højeste niveau de seneste 11 måneder. Det sker efter, at markedet i marts lå på sit laveste i 26 år. Obligationsmarkederne forventer bedre renter, når staten skal udstede flere statsobligationer for at dække et voksende underskud.
Et positivt tegn er, at Japans økonomi, verdens næststørste, er kommet ud af recession. For anden måned i træk (juli) voksede landets handelsoverskud over sidste års. Optimismen breder sig i udlandet. Markederne ser frem til en mere aktiv økonomisk politik, fordi de to fløje i japansk politik lige nu kontrollerer hver sit kammer af parlamentet og modarbejder hinanden.
Hvad nu hvis?
Som enhver anden presset politiker erklærer premierminister Taro Aso, at man ikke skal tage meningsmålingerne alvorligt, fordi mange vælgere endnu ikke har sluttet sig til folkeflugten bort fra LDP. En tredjedel har ikke valgt side endnu. Fortsætter LDP overraskende efter valget, vil finansmarkederne reagere.
"For mange i markederne vil et uventet resultat være det værste, fordi det skaber usikkerhed om landets politik fremover og giver en svag regering med modstand i overhuset," forudser investeringschef Thøger Svendsen, Nordea Invest. "Japan er jo en af verdens vigtigste økonomier, og nu har man i årevis ventet på, at de fik gang i udviklingen. Forandring er nok medicinen."
Et-parti-diktatur
Finansminister Yosano advarer imod, at vælgernes "afhopning" kan føre til et et-parti-diktatur. Det er et tankevækkende perspektiv, når man erindrer, at netop LDP har siddet tungt på magten i Japan uden stop siden 1955 - bortset fra 10 måneder.
De seneste målinger viser, at det centrum-venstre hældende Demokratiske Parti kan regne med over 300 ud af 480 mandater i underhuset. LPD drømmer om en politisk frelser som tidligere premierminister Koizumi, der i 2005 vandt en jordskredssejr. Siden hans sejr og hurtige afgang har Japan haft yderligere tre regeringschefer.
Politisk katastrofe
Det Demokratiske Parti har siden 2007 kontrolleret overhuset og har derfor igennem den aktuelle krise blokeret for nogle af regeringspartiets initiativer. Indtrykket af regeringens manglende lederskab eller politisk gennemslagskraft er reelt nok. Den massive økonomiske krise, stigende arbejdsløshed og LDP’s støtte til højere skatter gør et systemskifte til noget nær en selvfølgelighed.
Det pressede regeringspartis sundhedsminister forventer i henhold til nyhedsbureauet Kyodo en "politisk katastrofe". Han tænker dog på følgerne af at give den uerfarne opposition magten. Kun erfarne LDP kan helbrede Japans syge økonomi, mener regeringsmedlemmet. Oppositionen peger ikke overraskende på behovet for "forandring".
Store løfter
LDP hviler på visne laurbær. Partiet bragte Japan ud af sammenbruddet efter verdenskrigen og skabte i løbet af 35 år den første asiatiske tigerøkonomi. Det hele eksploderede i boligboblen i 1990, og siden har Japan ikke været sig selv. DPJ, der er sammensat af afhoppere fra LDP, socialister og teknokrater, satser på at vinde gennem økonomisk ekspansion. For ikke så længe siden var de tilhængere af mådehold.
Det Demokratiske Parti lover vælgerne alt muligt godt, men har ikke en særlig overbevisende finansieringsmodel. Premierminister Aso var ikke sen til at tage æren for, at Japan fik 0,9 pct. vækst i 2. kvartal og derfor formelt set er ude af en 12 måneder lang recession. "Hr. Aso siger, at Japan ser tegn på økonomisk opsving, men det er overhovedet ikke, hvad folk mærker," siger oppositionsleder Yukio Hatoyama på vælgernes vegne.

Yukio Hatoyama under valgkampen