12.11.09 Accept af el-biler
El-sportsvognen Fisker Karma
Af Dan Larsen, journalist, M.Sc. MIA
Meget tyder på, at markedet efterhånden kan absorbere el-biler. Politisk vilje, finansfolks midler, teknologisk udvikling, klimadebatten, grønne holdninger og fabrikation i fattige lande synes at blive kombinationen bag el-bilerne.
Mere end 20 år er passeret siden forundrede danskere så den tre-hjulede mini-el - også kaldet Ellert - køre ud fra fabrikken i Randers. I den modsatte ende af skalaen svirrer det med buzz om danske Henrik Fisker, der har lagt billet ind på en GM fabrik i Californien for gennem Fisker Automotive at fremstille supersportsvognen Karma på el. Ti styk Tesla Roadster el-sportsvogne kan ses i København.
Listen over kendte bilproducenter, der nu lover at barsle med el-biler er nærmest endeløs. Mitsubishi, Fuji, Chevrolet (GM) og Toyota er på banen, men Nissan var den første, der lovede global markedsføring. Hertil kommer mindre kendte som Hong Kong baserede Mycar og indisk-amerikanske REVA Electric Car Company NXR i Bangalore.
Nissan vil lancere en el-bil i USA i 2010, og firmaet promoverer sig selv som den første store bilproducent med el-planer for bilens hjemland. Hele verden er markedet fra 2012 med 60 modeller. For fire år siden var Nissans chef Carlos Ghosn aktiv modstander af el- og hybridbiler. For halvandet år siden forudsagde han, at så mange som 10 ud af verdens årlige produktion på 69 millioner biler vil være elektriske. Han satte ikke årstal på.
Politisk vilje
Den gode politiske vilje over for el-biler er udtalt alle vegne også uden for Danmark. Israel besluttede for næsten to år siden at gøre landet til et eksperimentarium for ren el-bil teknologi. Det drejede sig om et partnerskab mellem en Israelsk-amerikansk iværksætter og Renault/Nissan. Fokus er opladning og bytning af batterier.
I Israel var målet for Renault at starte med el-versioner af etablerede modeller. Batterierne skulle komme fra Project Better Place fra Californien. Ved udgangen af 2010 forudser man 100.000 el-biler i israelske gader. Det samme firma skal levere batterier til lignende el-bilprojekter i Canada, Japan, Australien og Danmark.
Amerikanerne har givet to milliarder dollars til udvikling af teknologi og 400 mio. dollars til infrastruktur. Ford, Nissan og Tesla får 8 milliarder dollars i lån af USA's energiministerium for at udvikle el-teknologi til biler. Der er 25 milliarder i kassen til amerikansk energi-frihed. Markedet venter på Nissans LEAF, Chevrolets Volt, and Mitsubishis iMiEV.
En milepæl er måske, at det kinesiske batterifirma BYD i slutningen af 2008 begyndte at producere el-biler og har planer om eksport. Den amerikanske superinvestor Warren Buffet ejer 10 % af BYD. USA og andre i-lande ser forventningsfuldt mod el-biler som en klimaløsning primært for byerne.
Kritisk masse
I en parallel udvikling vedrørende bittesmå og ikke mindst ekstremt billige biler har indiske Tata Motors rykket ved udviklingen i stor stil. Den billige Nano til ca. 2.500 dollars, som har bragt autouniverset i panik, får nu sine kopiprodukter.
Den 10. november 2009 meddelte ledelsen af Renault/Nissan, at de i 2011 kommer med en endnu billigere bil – til det indiske marked. Faktisk bliver den billigere end alle andre biler i den ganske verden, siger de. Fabrikant bliver rickshawfirmaet Bajaj Auto. Også Toyota og General Motors har udtalt, at de gør det samme.
Fokus udover den billige pris er effektivt brændstofforbrug - de vil alle gøre det bedre end alle andre, men uden at give specifikationer. Let er det ikke. Tata Motors er udsat for demonstrationer imod deres fabrikker, og nogle af de første modeller gik der ild i. Endnu er el-teknologien ikke billig nok til at rykke ind i de billige biler, men batterierne produceres allerede i Indien.
El har været der i evigheder
Hvis nogen tror, at el-biler er noget nyt, så tager de fejl. Den første blev faktisk bygget i 1832 af en skotsk opfinder ved navn Robert Anderson. Tre år senere byggede amerikaneren Thomas Davenport et el-lokomotiv. Det genopladelige batteri kom i 1859 i Frankrig. New York City havde elektriske taxier i 1897.
Statistisk set blev el-biler en dundrende succes. I 1900 var 28 % af alle biler i USA ladet af batterier. En tredjedel af alle biler i New York, Boston og Chicago var med el. Der var dog kun lidt over 4.000 biler i alt. Thomas Edison troede så meget på el-biler, at han gik alvorligt i gang med batteriteknologi i 1899. Et årti efter måtte han dog give op, og batteriet har været anstødsstenen lige siden.
I 1908 kom Henry Ford med den benzindrevne Ford T, og dermed var det effektivt slut for el-biler i 100 år. I 1997 dukkede el-benzin hybridbiler (Toyota Prius) op i Japan, hvilket skabte optimisme blandt entusiaster. Måske var 1997 året, hvor det vendte for el-bilerne.