05.01.10 Fremgang i 2010

Der er begrundet håb om, at 2010 bliver noget bedre end 2009. Skattereformen og den lave rente, som er resultatet af denne måneds flekslånsauktioner giver til næste år husholdningerne en rekordstor fremgang i købekraften.

Det var tilbage i 1992, at den engelske dronning Elizabeth II brugte betegnelsen annus horribilis om det forfærdelige år, som havde ramt hende på den personlige front i form af skandaler og skilsmisser i den kongelige familie samt den voldsomme brand, som hærgede Windsor Castle.

Selvom der er en verden til forskel, kan man godt tillade sig at anvende udtrykket, når der skal gøres status på Danmarks økonomi for 2009. For året fremstår nemlig som det værste i nyere tid, siden 2. verdenskrig. Økonomien skrumpede med næsten fem pct. målt ved udviklingen i bruttonationalproduktet, byggeaktiviteten gik fuldstændig i stå, industriproduktionen faldt markant, antallet af konkurser steg med raketfart, og arbejdsløsheden voksede dramatisk.

Og selv mod slutningen af året er der i modsætning til i mange andre lande, som også blev ramt hårdt af finanskrisen, ikke tegn på, at et nyt stærkt opsving er undervejs. Og det endda til trods for, at regeringen har postet rigtig mange milliarder kroner ud i form af offentlige investeringer, skattelettelser og ikke mindst frigivne SP-midler.

To nyrestød
Når det er gået så galt, skyldes det efter min opfattelse, at vi er blevet ramt af to på hinanden følgende nyrestød. For det første boligkrisen, for det andet den internationale krise. Og det tager altså lang tid at komme sig ovenpå sådan en omgang. Når det er sagt, er der også grund til at perspektivere krisen. For det første er det et sundhedstegn, at vi har et fleksibelt arbejdsmarkedsmarked, som hurtigt kan tilpasse sig den gældende virkelighed. Det betyder nemlig også, at der kan komme gang i nyansættelserne ret hurtigt, når der igen kommer en vedvarende fremgang i produktionen.

Og det må igen fremhæves, at nok stiger ledigheden markant for tiden, men den er fortsat på et ret lavt niveau - ikke mindst sammenlignet med udviklingen i begyndelsen af 1990'erne, hvor arbejdsløsheden nåede op omkring 13 pct., og hvor langt flere var blevet tvunget til at sætte deres hus på tvangsauktion, end tilfældet er det i dag.

Bedre tider på vej udlandet
For det andet er der et begrundet håb om, at 2010 bliver noget bedre end 2009. Skattereformen og den enormt lave rente, som er resultatet af denne måneds flekslånsauktioner giver til næste år husholdningerne en rekordstor fremgang i købekraften. Boligmarkedet er under vending til det bedre, og de finansielle formuer er steget markant som følge af den store stigning på aktiemarkederne i år.

Samtidig er der bedre tider på vej i udlandet, hvorfor eksporten også kan komme op i omdrejninger, selvom vores priskonkurrenceevne for tiden er under voldsomt pres. Som toppen på kransekagen stiger de offentlige investeringer i et hidtil uset omfang, så grundlaget for fornyet fremgang er helt sikkert tilstede. Om operationen lykkes vil kun tiden vise. Den største risiko for fiasko er, at de hjemlige husholdninger er gået i en form for selvbestaltet forbrugsstrejke. Og man kan altså ikke på samfundsplan spare sig ud af en krise. Når forbruget og investeringsaktiviteten falder, fører det uundgåeligt til lavere produktion og flere arbejdsløse.

Til gengæld bør vi måske fremover, når den nuværende krise er overstået, overveje at gøre som egernet, der forbereder sig på vinterens komme ved at samle forråd om efteråret. Eller sagt med andre ord. Vi skal spare op i de fede år, så der er noget at tære på i dårlige tider. Det kan give anledning til en mere stabil, men vil nogle måske hævde også mindre spændende, økonomisk udvikling, end den, som vi har oplevet over de senere par år.