17.06.10 Boganmeldelse - "Den anden hånd"

Nigerias barske oliekonflikter og deres ofre holdes op imod familielivet i Londons forstæder i Chris Cleaves frygtløse og mesterlige roman.

Lille Bi er 16 år og på flugt fra Nigeria. Men i modsætning til mange andre flygtninge har hun et specifikt mål. Hun vil opsøge en britisk familie, som hun mødte på en strand i Nigeria med skæbnesvangre konsekvenser. Da hun, efter to år på et asylcenter, slipper ud i Englands helt anderledes verden, bevæger hun sig målrettet mod den engelske familie. Begivenhederne på stranden har forandret Lille Bis liv for altid. Men hun opdager først, da hun genser de mennesker, hun mødte der, at hele deres tilværelse også blev knust på stranden.

Ud af den ulykke, og ud af Lille Bis gensyn med redaktøren Sarah O’Rourke, spinder Chris Cleave en fortælling, som konstant balancerer på randen af melodrama, men som bliver på den rigtige side. Fordi Cleave mener det, som forfatteren Lawrence Norfolk skrev i sin anmeldelse af bogen i den britiske avis The Guardian.

Lille Bi brugte tiden i asylcentret til at lære at tale et formfuldendt, arkaisk engelsk, og det er med den stemme, hun fortæller historien. Både om, hvordan Sarah og Lille Bi forsøger at leve videre, og, i et formfuldendt og uhyggeligt flashback, hvad der skete på stranden i Nigeria.

Sarah og hendes mand, Andrew, var ikke lykkelige inden rejsen til Nigeria. Turen var et dårligt forsøg på at redde stumperne af et ægteskab. I stedet vender de hjem med en bagage af begivenheder, der flår dem yderligere fra hinanden, og samtidig gør det umuligt for dem at forlade hinanden, før Andrew vælger den ultimative udvej.

Den anden hånd formår at være morsom, midt i den hjerteskærende tragedie. Og formår at bygge broer mellem et frustreret engelsk middelklasseliv med tilhørende, glædesløse affærer og de langt mere dramatiske tragedier, der kommer ud af Nigerias blodige opgør om oliemilliarderne.

Chris Cleaves første roman, Incendiary, handler om de efterladte efter et terrorangreb. Med Den anden hånd demonstrerer han, at han som fortæller har formatet til at håndtere de svære, men aktuelle problemstillinger. Og især, at han formår at skrive stemmer frem, der kan bære fortællingen om virkeligheden, selv når den er mest barsk.