06.04.10 Forløb af generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest Special

Tirsdag den 6. april 2010 afholdt Investeringsforeningen Nordea Invest Special ordinær generalforsamling.


På generalforsamlingen blev formandens beretning taget til efterretning, og årsrapporterne godkendt.

Direktør Lars Eskesen, direktør Hans Munk Nielsen samt medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen blev alle genvalgt, og direktør Lennart Meineche blev nyvalgt.

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som formand og direktør Hans Munk Nielsen som næstformand.

Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer John Ladekarl og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningens revisorer.

Forslaget om godkendelse af salg af foreningens aktier i foreningens investeringsforvaltningsselskab, Nordea Invest Fund Management A/S, til Nordea Bank AB (publ), Sverige, i henhold til den af bestyrelsen indgåede aktieoverdragelsesaftale, forslaget om ændring af vedtægter samt forslaget om afvikling af Nordea Invest Special Private Banking Global Fokus samt afvikling af Nordea Invest Special Formueforvaltning aktier blev vedtaget. Da forslagene imidlertid ikke endeligt kunne vedtages på den ordinære generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf. vedtægternes § 17, afholdes der ekstraordinær generalforsamling den 4. maj 2010.

Forslaget om at bemyndige bestyrelsen til at foretage de ændringer, som Finanstilsynet måtte kræve til godkendelse af fornævnte forslag, blev vedtaget.

De foreslåede udbetalinger af udbytte i kroner pr. andel for regnskabsåret 2009 blev vedtaget og er som følger:

 

Investeringsforeningen Nordea Invest Special

 

Udlodning i kroner pr. andel 

DK0016306798

European HYB

5,00

 

DK0060012466

Danske Aktier fokus

0,00

 

DK0016028533

Formueforvaltning Obligationer

5,50

heraf 1,50 udbetalt i september 2009 

DK0016028616

Private Banking Global Fokus

0,00

 

DK0016028889

Formueforvaltning Aktier

0,00

 

DK0060031680

Europæiske aktier fokus

0,00

 

 

Udbytte forventes udbetalt til investorernes konti den 12. april 2010. De investorer, som er tilmeldt automatisk reinvestering af udbytterne, modtager den 12. april 2010 udbyttebeviser i de depoter, som de har anvist.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.

Venlig hilsen
Nordea Invest

Cristina Lage
Administrerende direktør