01.07.10 Den græske tragedie løfter danske obligationer
Af Sune Aagaard
De ekstraordinære gevinster, som ejere af danske obligationer hentede i 2009 og indtil videre i 2010, er et godt billede på, hvordan økonomien globalt hænger sammen. Nordea Invests obligationsafdelinger har leveret meget højere afkast, end man normalt ser. For obligationer med lang løbetid kommer afkastet for 1. halvår 2010 til at lande omkring 7 pct. De ekstraordinært høje afkast i 2010 kan direkte henføres til krisen i Sydeuropa, forklarer Philip Wandel, investeringsanalytiker i Nordea Invest.
”Vi har set en krise, der har udviklet sig i tre stadier. Først fra en finansiel krise, hvor banker går ned eller er hårdt pressede, til en økonomisk krise, hvor folk mister deres job, og til nu en krise, hvis omdrejningspunkt er landenes gæld og budgetunderskud,” siger han.
I 2008 var det ikke sjovt at eje danske obligationer, men det var på den anden side ikke særlig sjovt at eje værdipapirer i det hele taget i 2008. 2009 blev et fremragende år, men det var en forventelig korrektion til 2008. Da man så ville forvente, at tingene fladede ud og fandt et mere normalt leje, begyndte ratingbureauerne – i december sidste år – at se nærmere på græsk økonomi.
”Konklusionen blev, at situationen var uholdbar, og Grækenlands kreditvurdering blev nedjusteret. Så ulmede situationen i et par måneder, og i marts stod det klart, at eurolandene ikke uden videre ville være med til at redde Grækenland. Det førte til usikkerhed, og det brød investorerne sig ikke om. Derfor var reaktionen, at hvis ikke man kunne få et klart svar, så anbragte man sine penge der, hvor man følte sig mest sikker. Fordi lande som Danmark og Tyskland har euroområdets mindste budgetunderskud, blev danske og tyske obligationer – og primært statsobligationer – pludselig meget interessante,” forklarer Philip Wandel.
Resultatet var, at priserne steg, mens renterne blev presset ned. Lige på det tidspunkt, hvor man ville forvente, at de ville stige og finde tilbage på et mere normalt niveau.
Den store pakke
Det er naturligvis ikke kun Grækenland, der er problemet. Det er derfor, medierne var hurtige til at begynde at tale om PIIGS-landene (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien) som synderne, der over en kam har levet over evne i så høj grad, at det er tvivlsomt, om landene kan bringes på fode igen. Lige nu har tyske og danske obligationer lukreret på at blive betragtet som det mest sikre alternativ, men budgetunderskuddene er et problem over hele Europa.
”Hvis vi ser bort fra Norge, bruger alle de europæiske lande for mange penge. Det græske underskud var på 14 pct. af landets bruttonationalprodukt i 2009. Nu er det ambitionen at bringe det ned på 8 pct. Men det er stadig et underskud. Analyser har vist, at hvis Grækenland kan låne til 5 pct. i rente, skal det have et overskud på 7,5 pct. af BNP - alene for at kunne betale renterne på sin gæld…” siger Philip Wandel.
På kort sigt er der imidlertid ikke noget at være nervøs for. Da det viste sig, at den første hjælpepakke, rettet mod Grækenland på 110 mia. euro, ikke var tilstrækkelig, lancerede de i samarbejde med Den Internationale Valutafond, IMF, en ny, gigantisk pakke på 720 mia. euro. Det betyder groft sagt, at der er garanti på alle obligationer i de næste tre år. Det, at industrialiserede lande må have hjælp fra IMF, må betragtes som lidt at en ydmygelse:
”Det er pinligt for eurolandene, da det i et vist omfang svarer til at acceptere, at man bliver sat under administration. Men det bør give noget ro. De har tisset i bukserne, og lige nu holder de varmen, men det er ikke på nogen måde sikkert, at der er råd til nye bukser,” siger Philip Wandel.
