05.08.10 Katastrofens globale konsekvenser
Eksplosionen på BP’s boreplatform Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf den 20. april kan ramme olieindustrien over hele verden. Selskabernes bedste værn mod skrappere restriktioner og lovgivning er imidlertid lige nu manglen på et alternativ.
Af Sune Aagaard
800 millioner liter. Så meget olie er flydt ud i Den Mexicanske Golf siden eksplosionen på Deepwater Horizon den 20. april. Dermed udgør olieudslippet den største miljøkatastrofe i USA nogensinde. For BP har katastrofen lige nu et prisskilt i omegnen af 250 mia. kr. Det siger imidlertid sig selv, at tallet er behæftet med stor usikkerhed. Ingen kender lige nu de langsigtede påvirkninger af miljøet, der kan føre til astronomiske erstatningskrav, og ingen ved endnu, om udslippet kommer til at påvirke Floridas enorme turistindustri. Sker det, er ”the sky the limit”. 1000 km kyststrækning i Louisiana, Alabama, Mississippi og Florida er indtil videre forurenet.
Det er lige nu usandsynligt, at BP kommer til at dreje nøglen om på grund af katastrofen. Dertil er der for store politiske interesser investeret i virksomheden, der indtil katastrofen var Storbritanniens største. Arbejdet med at sælge forretningsenheder for at tilvejebringe kapital til at dække udgifterne er i gang, og BP har meget at sælge.
Den 15. juli lykkedes det for første gang at lukke udslippet midlertidigt efter en lang række fejlslagne forsøg. I tirsdags formåede BP at forstærke den midlertidige lukning med en prop af mudder, der nu menes at være så stabil, at et nyt udslip fra boringen er meget usandsynligt. Nu arbejder BP intenst for at få nye boringer etableret, der kan fjerne trykket. Det vil formentlig lykkes i indeværende måned, og så vil oprydningen og de juridiske slagsmål få al opmærksomheden.
Intet af dette er godt nyt for den øvrige olieindustri. Præsident Barack Obama har besøgt Golfen fire gange siden katastrofen og har udtalt sig i skarpe vendinger, ikke alene mod BP, endsige mod den øvrige branche, men mod amerikanernes afhængighed af olie, slet og ret. Den afhængighed, der gør det profitabelt for olieselskaberne at bore dybere og dybere under mere og mere risikable forhold.
Den 27. maj dekreterede Barack Obama seks måneders forbud mod boringer i mere end 500 fods dybde. De amerikanske domstole har ganske vist underkendt forbuddet, men det er ikke sandsynligt, at der vil blive åbnet nye boringer før forbuddet udløber i november. Dertil er den amerikanske offentlighed for påvirket af katastrofen.
Næste stop Middelhavet
BP bekendtgjorde den 27. juli, at virksomhedens direktør, Tony Hayward, ville træde tilbage den 1. oktober. Inden da havde Hayward demonstreret en chokerende mangel på situationsfornemmelse i en række situationer. Blandt andet hævdede han i maj, at udslippet var ”relativt begrænset”, sammenlignet med, hvor stort havet er. Nogle dage senere sagde han, at han havde stor sympati for katastrofens ofre, og at ingen var mere interesseret end han selv i at få lukket udslippet. ”Jeg vil gerne have mit liv tilbage,” sagde Hayward. Den nye mand i spidsen, Bob Dudley, er amerikaner og fra Mississippi. Det er første gang i BP’s historie, at en amerikaner bliver topchef.
Forløbet efter katastrofen har ført til global bekymring over sikkerheden i forbindelse med dybhavsboringer. Der er desuden stærk tvivl, ikke mindst i EU, om, hvorvidt de mekanismer, der regulerer oliebranchen, er stærke nok. BP planlægger snart at igangsætte en boring i Middelhavet ud for Libyens kyst. Boringen er på 1.700 meters dybde og dermed dybere end boringen i Den Mexicanske Golf. BP hævder at have lært meget af de mange fejl, der blev begået på Deepwater Horizon, men det klinger lidt hult hos de ansvarlige EU-politikere, hvis tillid til BP kan ligge på et ganske lille sted.
Samlet set vurderer iagttagere, at katastrofen udgør endnu en stor byggeklods til det tårn af skepsis overfor olien, der er i færd med at rejse sig i den almindelige offentlighed. Den stemning fornemmer lovgiverne, og en lang række af de særlige skatteregler, der begunstiger den amerikanske olieindustri, foreslås nu fjernet. På længere sigt vil det måske vise sig, at eksplosionen i Den Mexicanske Golf var startskuddet til et opgør med olieafhængigheden. Lige nu mangler verden imidlertid først og fremmest et alternativ.
