06.05.10 Det starter med tandpastaen

 

Den store vandring mod byerne i de nye vækstmarkeder, kombineret med stærkt stigende indkomster, skaber til sammen en strukturel trend, der kommer til at præge den globale efterspørgsel stærkt i de kommende årtier.

Af Sune Aagaard

For hver hundrede indere er der ca. fire, der to gange om dagen børster tænderne med tandpasta. Selvom der er mange mennesker i Indien, lige nu knap 1,2 mia., ligner det måske ikke umiddelbart et interessant marked for den amerikanske tandpastagigant, Colgate. Men det er forkert. For det interessante er, hvor hurtigt tallet af tandbørstende indere stiger. Hvis man ser tandpasta som et billede på varer af tilsvarende type, så vil pengene til at købe den slags varer for i storbyer i udviklingsmarkederne over en periode på 10 år stige med 300 pct. Det er især to tendenser, der driver udviklingen frem, forklarer porteføljemanager i Nordea, Leon Svejgaard Pedersen.

”Den første er en dramatisk urbanisering. Bevægelsen fra land til by er meget stærk i udviklings- eller emerging markets, og det er først, når folk flytter til byen, at de bliver forbrugere, sådan som virksomheder forstår det. Den anden tendens er den stigende disponible indkomst. Lige nu ser vi stigninger på 10-15 pct. om året. Hvis man ganger de to faktorer med hinanden, så når man frem til, at købekraften stiger med 300 pct. over de næste 10 år. Det er – mildt sagt – en meget interessant, strukturel tendens,” siger Leon Svejgaard Pedersen.

Hvis man i en investeringssammenhæng skal forsøge at lukrere på så stærk en tendens, vil man måske typisk lede efter spændende lokale selskaber at investere i. Det viser sig imidlertid, at der er stor forskel på, i hvor høj grad de lokale forbrugere også køber varer af lokale virksomheder.
”Og det handler, groft sagt, om, hvor i behovspyramiden, de befinder sig,” siger Leon Svejgaard Pedersen.

Pyramiden
De nye forbrugere, dem, der flytter til byerne, starter med ikke særligt mange penge. Det betyder, at de bruger de fleste af deres penge nederst i behovspyramiden, på de basale fornødenheder. Det er for eksempel mad. Og her er tendensen, at de lokale virksomheder står stærkt.

”Når man flytter til byen og får lidt flere penge til rådighed, dyrker man ikke længere selv en stor del af ens fødevarer, men køber dem i stedet i et supermarked, pakket ind i cellofan. På de markeder dominerer de lokale spillere,” siger Leon Svejgaard Pedersen.

Når man bevæger sig op i pyramiden, er det imidlertid tydeligt, at de internationale virksomheder og brands står stærkere. Og det gælder især de ting, der er synlige i konkret forstand. Det gælder mobiltelefoner og consumer electronics i det hele taget, og det gælder tøj.  Højere oppe i pyramiden er der også et stort potentiale i rejsebranchen.

”Det er lidt som i Vesten i halvtredserne, hvor mulighederne for ferierejser opstår over kort tid. Det samme sker i Kina nu, og de virksomheder, der er positionerede til at dække det behov, vil klare sig bedre end konkurrenterne,” siger Leon Svejgaard Pedersen.

Endelig er der store muligheder i finansiering, forsikring og luksusvarer. Og til sammen udgør mulighederne en strukturel tendens, som er stærk og holdbar.
”Hvis vi ser på andre lande, der har været denne her urbaniseringsproces igennem, så er der ikke noget, der tyder på, at den kan vippes af pinden,” siger Leon Svejgaard Pedersen.

Nordea Invest og de nye forbrugere

”I takt med at en stor del af den fremtidige vækst bliver trukket af de nye forbrugere, har vi øget fokus på virksomheder rettet mod dette segment. Det gælder både virksomheder fra de vestlige lande og fra de nye vækstøkonomier,” siger Thøger Svendsen, investeringschef i Nordea Invest.