08.04.10 Verdens rigeste mand i et land med udfordringer
Af Sune Aagaard
Verdens rigeste mand er, for første gang siden 1994, ikke amerikaner. Det er derimod en libanesisk andengenerationsindvandrer, hvis far udvandrede alene til Mexico som 14-årig. Carlos Slim, der i dag er 71 år, kontrollerer mere end 200 selskaber og er det sydamerikanske kontinents dominerende spiller inden for mobiltelefoni. I marts opgjorde det amerikanske magasin Forbes hans formue til 300 mia. kr. Dermed er Carlos Slim marginalt rigere end Bill Gates og med Warren Buffett på tredjepladsen.
Carlos Slim tjente sine første millioner på ejendomshandel, men i firserne så han potentialet i telesektoren, og i 1990 formåede han at købe det nationale mexicanske teleselskab. I dag kontrollerer Telmex 92 pct. af fastnetforbindelserne i Mexico, mens Telcel, Carlos Slims mobilselskab, sidder på 72 pct. af mobilmarkedet.
Nu er konkurrencen om de mexicanske mobilkunder blevet hårdere, men indtil for få år siden var det meget kostbart at tale i telefon i Mexico, og Carlos Slims selskaber havde enorme overskud. Pengene har Slim blandt andet brugt til at købe mobilselskaber i andre latin- og sydamerikanske lande, så hans internationale selskab, America Movil, i dag er kontinentets største med mere end 150 mio. kunder.
Carlos Slim forærer jævnligt penge væk, blandt andet til projekter, der skal redde Mexico City, som er hårdt ramt af forurening, men slet ikke i samme målestok som Gates og Buffett. Han er kendt for at mene, at godgørenhed ikke løser de fattiges problemer. Det gør derimod uddannelse og hårdt arbejde, og i sig selv er den ingeniøruddannede Slim selvfølgelig et godt eksempel til at understrege pointen.
Mangler noget at stå på
Der er ellers fattige nok at gøre noget for i Mexico, der er hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Krisen har afdækket nogle strukturelle problemer i Mexicos økonomi, primært den usunde afhængighed af USA. På samme måde som lande, der har stor olieproduktion og derfor ikke behøver at udvikle andre kompetencer, har det også været let for Mexico at sælge mere til USA. Det har blandt andet været som underleverandører til bilindustrien, byggeri og turisme.
Nu køber, bygger og rejser amerikanerne imidlertid langt mindre, og det synliggør, at Mexico mangler andre ben at stå på. I første halvår 2009 faldt det mexicanske bruttonationalprodukt med 9,7 pct., meget mere end i lande som Canada og Den dominikanske republik, hvis økonomier er lige så afhængige af USA. Under Mexicos seneste økonomiske krise, midt i 1990’erne, fik landet hjælp af den store nabo i nord, men denne gang er der ikke noget hjælp at hente fra amerikanerne, der har deres egne problemer at slås med.
I mellemtiden blev Carlos Slim 100 mia. kroner rigere fra sidste år til i år. Han har ingen planer om at trække sig tilbage, siger han, men han har dog givet plads til, at sønner og svigersønner kan træde ind i ledelsen af flere af de større selskaber. Og måske er der tegn på, at han begynder at tænke på sit eftermæle. I hvert fald investerede Carlos Slim sidste år 1,4 mia. kr. i det kriseramte amerikanske avis-fyrtårn New York Times. Hvis ikke han kan redde avisen, kan han måske nå at sikre sig en pæn nekrolog.
