16.09.10 100 lys i kagen

Vi kommer til at leve længere. Meget længere. Men hvordan? Der bliver forsket mere intensivt end nogensinde i, hvordan vi kan blive ældre. Men de mange ekstra  år er kun ønskværdige, hvis vi passer på os selv. Og sparer op.

Af Sune Aagaard

Danskere, der er født i det nye årtusind, har gode chancer for at leve i mere end 100 år. Det er ganske vist langt mere end de officielle tal for den forventede levetid, men det er fordi, de blot er en fremskrivning med de behandlinger, vi kender i dag. Hvis levetiden bliver ved med at stige, som den har gjort hidtil, vil mere end halvdelen af børnene i den vestlige verden kunne glæde sig til et stykke af lagkagen med de 100 lys.

Nogle forskere er endda villige til at gå endnu længere. Engelske Aubrey de Grey, der tidligere var professor på Cambridge University, og som nu leder sin egen forskningsenhed, siger, at vi kan leve, til vi bliver 1.000 år. Han mener grundlæggende, at mennesker dør af syv forskellige ting, medmindre de da bliver kørt over. Syv forskellige typer af skader eller slid på cellerne. Og alle syv ting kan vi gøre noget ved.

”Vi er ikke programmeret til at dø for at give plads til de unge, som man troede tidligere. Vi er som biler, der bliver slidt op på et tidspunkt, men med den rigtige pasning, pleje og vedligeholdelse, behøver det ikke at ske,” siger Aubrey de Grey.

I det nye nummer af medlemsmagasinet Nordea Invest bringer vi et interview med Aubrey de Grey. Han er en kontroversiel skikkelse blandt aldringsforskerne, men selvom de synes, hans antagelser er langt ude, er de enige om, at vi kommer til at leve længere. Og ikke bare et år eller to.

Blue Zones
Konsekvenserne er dramatiske. Allerede i dag kan vi se, at danskerne slet ikke sparer nok op til tiden efter arbejdslivet. Det ser ud som om, vi undervurderer, hvor længe vi kommer til at leve., og de mange ekstra leveår er en potentiel bombe under danskernes livskvalitet.

Hvis Aubrey de Greys visioner bliver til virkelighed, bliver hele vores liv grundlæggende forandret. Men selv langt færre ekstra leveår har store konsekvenser. Navnlig fordi de ekstra leveår ser ud til at blive gode år, hvor vi er sunde og raske. Men det gode helbred forudsætter selvfølgelig, at vi passer på os selv. Vi ved, at motion er en af de enkeltstående faktorer, som har størst indflydelse på, hvor længe vi lever. Og i lige så høj grad på, hvor sunde og raske vi er som ældre.

Ikaria i Grækenland er et godt eksempel. Øen er en såkaldt Blue Zone, et område, hvor indbyggerne bliver meget gamle. Mere end hver tredje bliver over 90. På Ikaria er det let at se hvorfor. Det er umuligt at finde en vejstrækning, der går lige ud. Alle spadsereture er fysisk krævende. Og stort set hele øens befolkning er fodgængere.

Kosten er et andet afgørende område. Hvis vi vil være sunde i de mange år, vi kommer til at leve, er det vigtigt at spise sundt. Det er heldigvis ikke så svært. Den amerikanske forfatter Michael Pollan har forklaret det i syv ord, i protest over, at sund mad ofte bliver gjort til noget indviklet: Spis mad (I modsætning til ”moderne”, højt forarbejdede fødevarer med mange tilsætningsstoffer. Pollan har en test, der går ud på, at hvis ens oldemor ikke ville genkende det som mad, er det ikke mad) Ikke for meget. Mest planter. Velbekomme og Gesundheit!