17.06.10 Guldet på den lange bane

Det hører til sjældenhederne, at værtsnationen for en stor sportsbegivenhed høster langsigtede økonomiske gevinster. Og Sydafrika har ellers brug for alle de gevinster, landet kan få.

Af Sune Aagaard

Onsdag aften forlod en stribe spanske verdensstjerner den velplejede grønsvær, med hovederne dybt bøjede i beskæmmelse over det chokerende nederlag til alpelandet Schweiz. I et lidt større perspektiv kan spanierne imidlertid prale af noget langt mere imponerende end deres præstation mod de undertippede schweizere. Spanien er nemlig det eneste land i nyere tid, der for alvor har formået at kapitalisere på at være vært for en stor sportsbegivenhed.

OL i 1992 løftede Barcelona og hele Catalonien op på et nyt udviklingsmæssigt stade. Og det mest bemærkelsesværdige er, at skiftet har vist sig langtidsholdbart. I dag fastholder regionen, og navnlig byen Barcelona, sin position som vækstcentrum og turistmagnet, og den udvikling skyldes i meget høj grad de investeringer, der blev gjort i forbindelse med OL.

Barcelona er undtagelsen. En række undersøgelser dokumenterer, at det typisk er en dårlig forretning at lægge land til de multinationale begivenheder. En trist nyhed for Sydafrika, hvor samfundet og økonomien på en lang række områder kunne trænge til et løft. Et løft, som man har store forventninger til, at VM vil kunne føre med sig. Det er endda et løfte, som den siddende præsident, Jacob Zuma har afgivet ved talrige lejligheder. Hensigten har dels været, at VM skal kaste massive indtægter af sig fra de mange tilrejsende fans nu og her. Dels håber man, at værtskabet vil åbne resten af verdens øjne for landets kvaliteter, og at der ud af den erkendelse vil opstå jobs, vækst og økonomisk overskud.

En god investering?
Og jobs har Sydafrika brug for, mere end noget andet land i verden. Den officielle arbejdsløshed er 25 pct. Det er verdens højeste, og den reelle arbejdsløshed kan være så høj som 40 pct. Halvdelen af de 15-24-årige står uden job. Samtidig er der akut mangel på uddannet arbejdskraft på en lang række områder. Det er indlysende, at arbejdsløsheden hænger tæt sammen med et andet problem, som har fået masser af opmærksomhed under VM, nemlig kriminaliteten. Hvis man ser bort fra krigszoner, er Sydafrika formentlig verdens mest kriminelle land.

Alt ser imidlertid ikke lige sort ud. I de senere år er det lykkedes at halvere antallet af drab. De massive problemer med fejlernæring blandt børn er stort set forsvundet, og et omfattende behandlingsprogram rettet mod HIV/AIDS ser ud til at kunne trække landet ud af det dødens favntag, som sygdommen har holdt det i.

Og der burde være et stærkt fundament at bygge fremtidig velstand på. 90 pct. af verdens platin og 40 pct. af verdens guld findes i Sydafrika. Økonomien bevæger sig da også i den rigtige retning med vækstrater på fem pct. om året fra 2003 til 2008. I 2009 oplevede landet recession, men i år forventer man vækst på tre pct. og fire pct. i 2011.

Sydafrika har investeret ca. 25 mia. kroner i afviklingen af VM. Sportsligt er det tvivlsomt, om de penge er godt givet ud efter onsdagens klare 0-3 nederlag til Uruguay. Erfaringerne peger i retning af, at afkastet heller ikke i konventionel forstand vil være noget at prale af. På den anden side er det nok dumt at undervurdere Sydafrika. Med den fredelige overgang til demokrati i 1994 leverede landet et fuldblodsmirakel. Det kan være, at tiden er moden til et nyt.