19.03.10 Nu vil amerikanerne lukke hullet
Af Sune Aagaard
”The Doughnut Hole” kalder amerikanerne, med vanlig sprogfornemmelse, det hul i dækningen af deres udgifter til medicin, der i 2010 går fra 2.830 dollars til 4.550 dollars. Indtil du når den nedre grænse, får du det meste af udgifterne dækket, og når du kommer over den øvre grænse, får du betalt næsten det hele, men i midten, i ”The Doughnut Hole”, hænger du selv på regningen. Det bliver anderledes, hvis præsident Obamas store reformplan bliver til virkelighed, og det gør den formentlig inden for et par uger.
Selvom indfasningen af lovgivningen strækker sig over adskillige år, er en lang række aktører derfor lige nu i gang med at sætte sig ind i konsekvenserne for deres forretning, så de kan minimere ulemperne og tjene mest muligt på de nye vilkår. Det gælder Big Pharma, de gigantiske medicinalvirksomheder, hvoraf de 10-15 største hver omsætter for mere end 100 mia. kr. om året, det gælder alle de virksomheder, der laver medicinsk teknologi, det vil sige alt fra pacemakere til kunstige blodårer, og det gælder forsikringsselskaberne, og de virksomheder, der bygger og driver hospitaler og andre faciliteter.
”Det amerikanske sundhedsvæsen er virkelig en kæmpe industri, og derfor er udviklingen interessant for mange flere parter, end man måske umiddelbart tror,” siger Thøger Svendsen, investeringschef i Nordea Invest.
Brug for reformer
Thøger Svendsen peger på, at effekten af reformen for de enkelte selskaber afhænger af, hvad de har af produkter. Hvis virksomheden har de rigtige varer på hylderne, kan gevinsten være enorm, omvendt kan virksomhederne tabe rigtig mange penge afhængig af reformens specifikke indhold. Det er imidlertid blandt andet fælles for medicinalvirksomhederne, at de skal medfinansiere lukningen af ”The Doughnut Hole”.
Reformen forventes lige nu at komme til at koste omkring 900 mia. dollars, og den politiske kamp om udfaldet er intens. Forsikringsselskaberne har i 2010 brugt 8 mio. kr. til lobbyvirksomhed alene overfor den amerikanske kongres – om dagen. De fleste – også modstanderne af Barack Obamas forslag – er enige om, at der er brug for reformer. Det amerikanske sundhedssystem er verdens suverænt dyreste pr. indbygger, men ligger langt efter verdens førende lande, når det drejer sig om kvaliteten. Det er imidlertid tvivlsomt, om det nuværende forslag for alvor vil ændre på den situation.
”Reformen får konsekvenser i alle segmenter, men vi forventer ikke en meget stor, kortsigtet effekt, da mange af elementerne er kendt og derfor indregnet i kurserne allerede,” siger Thøger Svendsen.
