Screening
Screening
Ethix screener Nordea Invests investeringer to gange om året for at konstatere, om der er selskaber, der overtræder normerne.
Hermes står for dialogen med selskabet på Nordea Invests vegne. Hvis det viser sig umuligt at ændre selskabets adfærd, sælger Nordea Invest aktierne og udelukker selskabet fra sin portefølje.
For at sikre at SRI-politikken overholdes i de selskaber, som Nordea Invest investerer i, er der opstillet en systematisk proces, hvor selskaberne bliver screenet, og der bliver lagt pres på dem, som ikke måtte leve op til kravene.
Screeningsprocessen er udliciteret til det svenske rådgivningsfirma Ethix. Det gennemgår Nordea Invests investeringer to gange om året for at konstatere, om der er selskaber, som overtræder normerne. På baggrund af screeningen leverer Ethix en liste over anbefalinger, som Nordeas egen SRI-komite gennemgår og træffer sine beslutninger på baggrund af.
Nordea Invest har en aftale med britiske Hermes Equity Ownership Services, som er pioner inden for aktivt ejerskab. På vegne af Nordea Invest indgår Hermes i en dialog med de selskaber, som Ethix måtte identificere, og søger at få dem til at ændre holdning og adfærd.
Nordea Invest tror på, at aktivt ejerskab er den bedste måde at påvirke selskaberne og den bedste måde at sikre medlemmernes afkast. Er det imidlertid ikke muligt gennem aktivt ejerskab at få et selskab til at ændre adfærd, sælger Nordea Invest sine aktier og vil i fremtiden afholde sig fra at investere i selskabet.

