Ressource-optimering
| Aixtron |
Et tysk selskab, som producerer maskiner til at fremstille LED-belysning. LED-teknologien bruges bl.a. i fladskærme og er på vej frem som lyskilde i almindelige lamper. En teknologi, som bruger væsentligt mindre elektricitetr end fx gammeldags billedrør og glødelamper. |
| Yara |
Er en førende producent af gødning til landbruget. Gødning forøger udbyttet af eksisterende landbrugsjord og modvirker dermed behovet for fx at fælde regnskove. |
| Itron |
Producerer intelligente el-målere, som gør det muligt at kommunikere mellem forbrugere og kraftværker, ligesom det bliver muligt at have differentierede priser på elektriciteten, alt efter om der er overskud eller mangel på strøm. |
| Quanta services |
Opstiller og vedligeholder højspændingsledninger og andre installationer i forbindelse med elnettet. Selskabet ventes at blive førende inden for opstilling af intelligente elnet. |
| Landi Renzo |
Leverer naturgas til biler og udstyr, som gør biler i stand til at køre på naturgas. Det giver et mindre CO2-udslip og mindre partikelforurening end benzin og diesel. |
Nordea Invest Klima og Miljø kan investere i genmodificerede fødevarer. Det er en teknologi, der bidrager til at effektivisere landbruget og derved reducere fældningen af regnskov og forbruget af vand, således at der med et lavest muligt ressourceforbrug kan produceres fødevarer til verdens voksende befolkning. Selskaber inden for genmodificerede fødevarer og pesticider vil som udgangspunkt udgøre ca. 4,5 pct. af porteføljen.
Intelligente elnet - et eksempel på et fokusområde
- En ny teknologi er på vej, der kan sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende elnet. I fremtiden vil kraftværker kunne signalere til forbrugerne, hvornår der er knaphed eller overskud af strøm. Vaskemaskiner vil derefter kunne starte automatisk, og elbiler vil kunne begynde at lade på batterierne.
Fordelene er mange. Spidsbelastningsperioder og risikoen for strømafbrydelser minimeres. Det bliver også nemmere at udnytte alternative energiformer. I Danmark producerer vindmøller fx mere strøm i nattetimerne, end der er brug for, mens de slet ikke kan følge med i dagtimerne.

