Udbytte og kurser
Generalforsamlingen for Investeringsforeningen Nordea Invest, Placeringsforeningen Nordea Invest og Investeringsinstitutforeningen Nordea Invest blev afholdt den 28. marts 2012. De foreslåede udbetalinger af udbytte for regnskabsåret 2011 blev vedtaget og kan ses i nedenstående skema. Udbytterne forventes udbetalt den 3. april 2012.
Generalforsamlingen for Investeringsforeningen Nordea Invest Special blev afholdt den 29. marts 2012. Udbytterne til medlemmerne forventes udbetalt den 4. april 2012.
Udbytterne bliver trukket fra indre værdi på investeringsbeviserne, og derfor falder den indre værdi på hver afdeling svarende til værdien af udbytterne. Det skyldes, at den indre værdi beregnes på baggrund af de aktier, obligationer eller kontanter, som hver afdeling indeholder. Udbetaler man en del af afdelingens værdier, vil den indre værdi på afdelingen dermed falde tilsvarende.
