Nordea Invest bedst til obligationer 2017

 

Kåret som Bedste Obligationsforvalter 2017 i Danmark

Læs mere her
Åbner i nyt vindue

Morningstar har kåret Nordea Invest som Bedst til Obligationer ved Morningstar Award ceremonien 2017. Det er 7. gang Nordea Invest modtager den prestigefyldte pris.

Morningstar afholdt den 15. marts 2017 sin årlige award ceremoni, og her var det Nordea Invest, der løb med prisen for Bedst til Obligationer. Det er en titel som Nordea Invest har været vinder af 7 gange siden 2010, og det viser en evne til at opretholde en ensartet høj kvalitet over en længere årrække.

”Prisen er en anerkendelse af den stabilitet i resultaterne, der er skabt til investorer i obligationsafdelingerne”, siger Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest.” Vi er utrolig stolte af at have modtaget prisen endnu en gang”

Foruden Bedst til Obligationer vandt fondene Lange obligationer og Basis 4 også priser i deres respektive kategorier.

”Prisen for Basis 4 er også meget vigtig, idet der ikke findes en overordnet pris for bedste forvalter af Balancerede afdelinger. Når Basis 4 vælges som bedste balancerede afdeling, er det derfor en anerkendelse af alle vore balancerede produkter, herunder Nordea Invest Portefølje. Alle 4 Basis-afdelinger har i øvrigt 5 stjerner hos Morningstar og ligger dermed blandt de 10 % bedste i Europa”, fortsætter Eric Pedersen.  

Morningstar kårer hvert år de bedste afdelinger og investeringsforeninger på det danske marked. Vinderne findes ved at kigge på de seneste fem års resultater og under hensyntagen til størrelsen af foreningernes udbud af afdelinger. Prisen er en anerkendelse af de foreninger, der har tildelt investorerne et udbud af afdelinger, der har ligget i den bedste ende af markedet. 

Nomineringer:

Foruden de tildelte priser var Nordea Basis 3, Danske Aktier Fokus og Portefølje Lange obligationer også nominerede.